Elsebeth Holm Pedersen
Redaktør
Aktiv bruger
 
Offline
Beskeder: 11
|
 |
« Dato: 22. November , 2006, 12:55:27 » |
|
225 millioner til landdistriktsudvikl ing
Regeringen besluttede torsdag, at den vil bruge 520 millioner kroner ekstra hvert år i 2007 og 2008 til nye aktiviteter i landdistrikterne. Den danske stat finansierer den ene halvdel, mens den anden halvdel er EU-midler. Dermed lægger regeringen op til, at Danmark fuldt ud udnytter de økonomiske muligheder i EU's landdistriktsprogra m.
Ifølge regeringens oplæg skal 225 millioner bruges på at skabe nye arbejdspladser, mens de resterende 295 millioner skal komme naturen til gode. I forvejen er der afsat cirka 650 millioner kroner i både 2007 og 2008 til eksisterende aktiviteter på landet. Heraf bliver 70 procent brugt på miljøet. I de nye aktiviteter ønsker regeringen at vægte miljøet lidt mindre til fordel for erhvervsudviklingen på landet.
Oplægget omfatter for hele perioden 2007 til 2013, at der bruges 6,6 milliarder kroner til projekter i landdistrikterne. ? Og dermed er regeringen tæt på det tidligere udmeldte om 1 milliard om året.
- Vi vil gerne sørge for, at landdistrikterne også får del i den vækst og udvikling, som sker i det øvrige samfund. Vi vil gerne have en balance, så der også er arbejdspladser og liv på landet, siger fødevareminister Hans Christian Schmidt (V).
- Vi tager alle de midler hjem fra EU, vi kan, for virkelig at kunne gøre noget for landdistrikterne. Det bliver et meget spændende efterår, hvor vi skal i gang med et stort stykke arbejde. Heldigvis er der mange mennesker, der er dybt engageret i udviklingen på landet, og som gerne vil være med til at udforme hele det her program, siger Hans Christian Schmidt.
Regeringen skal diskutere oplægget med de øvrige partier på et møde i slutningen af måneden.
Landdistrikternes Fællesråd modtager oplægget positivt. ? Det er vigtigt at der er en god balance mellem miljø og den øvrige landdistriktsudvikl ing, hvorfor vi ser positiv på at det blev til 225 millioner til nye arbejdspladser og anden landdistriktsudvikl ing, siger formand Lone Andersen.
- Der er gået lang tid med politiske forhandlinger, for lang tid, men nu vil jeg gerne opfordre alle til at arbejde positivt for, at der sker den størst mulige udvikling i landdistrikterne. Udgangspunktet for landdistriktsudvikl ingen i landets nye storkommuner, kan meget vel være EU programmet, men der skal også lyde en kraftig opfordring til, at borgmestrene sætter fokus på erhvervs- og bosætningsstrategi i landdistrikterne. Der skal bruges langt flere ressourcer når der skal skabes en bæredygtig udvikling, slutter Lone Andersen
Når det fremlagte er endeligt godkendt, starter processen frem mod ansøgninger. Inden da skal mange formaliteter på plads. Et kvalificeret gæt er at vi er godt på den anden side af nytår inden de nye LAG?s og andre aktører skal udfærdige ansøgninger.
|