Landdistrikternes Forum
5. Februar , 2012, 10:08:48 *
Velkommen, Gæst. Venligst log på eller registrer.

Log på med brugernavn, kodeord og sessionslængde
 
   Hjem   Hjælp Søg Log på Registrér  
Sider: [1]   Gå ned
  Udskriv  
Forfatter Emne: Bagudbetalt tilskud og likviditetsproblemer  (Læst 1149 gange)
0 Medlemmer og 1 Gæst læser dette emne.
Martin H. Brunsgaard
Bestyrelse Sønderborg
Erfaren Ildsjæl
*
Offline Offline

Beskeder: 152


« Dato: 21. April , 2010, 10:30:50 »

Det er efterhånden et velkendt problem, at det bagudbetalte tilskud fra Landdistriktsprogra mmet skaber likviditetsprobleme r. Det er især tilfældet med mindre foreninger og landsbylaug, der ikke har likviditet til at lægge flere hundrede tusinde kroner ud i halve og hele år.

Da der er tale om en EU-regel, er det ikke noget, som LAG'erne skal gøre sig forhåbninger om sådan lige at få ændret (hvilket dog ikke skal afholde LAG'erne fra at gøre opmærksom på problemstillingen i forhold til den næste periode af Landdistriktsprogra mmet). Indtil videre handler det altså om, at man lokalt finder pragmatiske løsninger, der gør, at LAG-tilskuddene kan komme til at gøre gavn og glæde - på trods af likviditetsprobleme rne.

Det ville i den forbindelse være interessant med en erfaringsudveksling omkring emnet: Hvad gør LAG'erne for at hjælpe projektholderne med at overvinde denne udfordring? Er der eksempler på "geniale" lokale løsninger, som måske kunne bruges til inspiration andre steder?

Jeg kan i den forbindelse fortælle, at Sønderborg Kommune på opfordring fra LAG Sønderborg har besluttet at afsætte 750.000 kr. til at mellemfinansiere tilskud fra Landdistriktsprogra mmet. Det betyder formodentlig, at projektholdere der har modtaget tilskud via LAG Sønderborg, kan "låne" pengene af kommunen, indtil tilskuddet fra Landdistriktsprogra mmet kommer til udbetaling. Jeg skriver formodentlig og "låne" i anførselstegn, fordi LAG'en og kommunen stadig arbejder på at finde en model for, hvordan det kan gøres på en for kommunen administrativt enkel og økonomisk risikofri måde. En ting er dog sikkert: Det bliver kun ikke-kommercielle aktører, der gennemfører almennyttige projekter, som kan få mellemfinansieret LAG-tilskuddet.

Martin H. Brunsgaard
Forum-redaktør
Logget
Sider: [1]   Gå op
  Udskriv  
 
Gå til:  

Powered by MySQL Powered by PHP Powered by SMF 1.1.13 | SMF © 2006-2009, Simple Machines LLC Valid XHTML 1.0! Valid CSS!